Ungepotentiale

Ikke al uro skal dæmpes. Noget skal mærkes.
Måske kalder noget på dig. Noget, der vil have dig til at kigge en anden vej. Noget, der vil minde dig om, at du må tage dig selv alvorligt. Ikke fordi du skal fikse dig selv, men fordi du fortjener at have det rart, og fordi din indre stemme er værd at lytte til - også når den ikke larmer.

Der er så uendeligt mange forventninger til forældre.

At være rolige, tydelige, trygge, opmærksomme, til stede, osv.
Hele tiden! Men du er bare et menneske. Og det er okay, hvis du ikke altid ved, hvad du skal gøre.

Nogle gange er det vigtigste ikke at reagere rigtigt - men bare være der. Med alt du er. I ro, i tvivl eller hvad du må føle - vigtigst er, at du er der med ærlighed.

Mange unge mærker et pres for at finde ud af alt hurtigt. For at tage de rigtige valg, være klar, handle, forstå sig selv.

Ofte mødes de med spørgsmål som:
“Hvad skal du så nu?”
“Hvad vil du være?”
“Er du sikker på det?”

Men nogle gange har man bare brug for stilhed. Tid til at være i tvivl. Tid til at mærke efter - uden at skulle forklare det hele.

Coaching hos Ungepotentiale handler ikke om at sætte mål eller regne alting ud. Det handler om at få lov at være sig selv - i det tempo, der føles trygt. Deres eget tempo. Her vil alting folde sig ud.

Når jeg møder unge og forældre, stiller jeg ikke ind på, hvad en udfordring ellers kan være udtryk for.
Jeg lytter, og holder rum. Et rum, hvor man ikke skal præstere noget. Et rum, hvor man godt må være “lidt i stykker” - uden at blive fikset.

Jeg ved, hvordan det føles, når nogen forsøger at “hjælpe”, men man mest af alt har behov for at blive lyttet til. Uden at blive bedømt, uden at føle sig forkert.

Det er det udgangspunkt jeg tager i mit arbejde hos Ungepotentiale.

Fordi jeg tror på, at vi alle længes efter at blive mødt - som os selv.

Nogle ting kan man ikke se - men de er der alligevel.
Måske hos os selv. Måske hos én, man holder af.

Vi lærer tidligt at gå med strømmen, skjule sårbarheder og forsøge at passe ind. Men det, der føles anderledes, kan også være noget, der viser os vej.

Når vi forstår os selv bedre, bliver det lettere at være i det, der før føltes forkert. Måske handler det ikke om at ændre sig. Måske handler det om at blive sig selv mere og mere.

Der er ikke noget, der føles mere sårbart end forældreskabet. Man vil gøre det godt. Man vil gøre det rigtigt.
Men midt i alt det - kan man komme til at glemme sig selv.

I Forældre coaching arbejder vi ikke med regler og “du bør”.
Vi arbejder med det, du som forælder mærker.
Og hjælper dig med at finde ro, retning og relation igen - uden at miste dig selv.

Du behøver ikke at have et kæmpe problem, før du rækker ud.
Du må gerne bare have brug for støtte der hvor du står lige nu!

Måske kender du følelsen af at have det svært - men ikke kunne få det sagt?

Følelsen af at trække dig lidt når folk spørger, smile lidt og sige, at det går fint… selvom det ikke gør.

Når man længe har forsøgt at være stærk eller ikke fylde for meget, kan det føles sårbart at sætte ord på, hvordan man i virkeligheden har det.

Hos mig skal du ikke præstere noget. Du behøver ikke være “klar” eller have styr på det hele. Du skal faktisk ikke have styr på noget som helst her.
Du må være lige så meget i tvivl, forvirret, vred, ked af det - og alverdens mange andre nuancerede følelser - og stadig være præcis god nok som du er!

Det er dér, vi starter.

Jeg har lært at lytte mere til det, der mærkes – end til det, jeg har lært at forklare. Det er også sådan jeg arbejder i dag.

Hos Ungepotentiale er der plads til unge som forældre, der måske ikke altid ved, hvad de har brug for. Men de ved, at noget føles tungt. Eller for meget. Anderledes eller uvant - uden at de helt kan sætte ord på hvorfor.

Her er det okay. Du skal ikke have styr på det hele. Du må gerne bare være dig - med alt hvad du bærer på.

Det kan virke enkelt - men det er noget af det sværeste:
At blive i kontakten, uden at forsøge at fikse.

Men det er også noget af det vigtigste! For det, vi længes efter som mennesker - både børn og voksne - er følelsen af at blive mødt.

I relations arbejde, coaching og forældreskab er det relationen, der baner vejen. Løsninger kan komme senere. Først må vi være sammen dér, hvor det gør ondt.